Kontakt distriktet Turneringer Resultater Information Kalender Forside
 
Tidsplan, startlister mv. for KBH-Serien 2024 &2025
Af: Ole Berg - 24/9 2024

Der spilles følgende dage:

28. september 2024
30. november 2024
1. februar 2025

Tidsplan alle dage:

10.00 – 11.10 1. kamp, 1. halvleg
11.20 – 12.30 1. kamp, 2. halvleg
12.40 – 13.50 2. kamp, 1. halvleg
14.00 – 15.00 Spisepause
15.00 – 16.10 2. kamp, 2. halvleg
16.20 – 17.30 3. kamp, 1. halvleg
17.50 – 19.00 3. kamp, 2. halvleg

Startlister og Resultater

 

One-eyed Jacks vandt KM for klubhold
Af: Henrik Kruse Petersen - 8/6 2024

Det vindende hold bestod af Anders Hagen - Jonas Houmøller, Lars Lund Madsen - Mikkel Nøhr samt Ole Raulund - Tina Ege.

De har dermed opnået retten til at deltage i DM for klubhold, der spilles 26.+ 27. oktober 2024.

 

Referat af generalforsamling d. 7. maj 2024 kl. 19.
Af: Henrik Kruse Petersen - 8/6 2024

1. Optællingen af delegerede.
Fire klubber var repræsenteret og retten til at stemme var fordelt således: Studen 2, Blaksets Bridgecenter 1, One-eyed Jacks 1 og Young Sharks 1.

2. Valg af dirigent og referent.
Henrik Kruse Petersen blev valgt til og varetog begge hverv.

3. Distriktsbestyrelsens beretning.
Et kort sammendrag: Distriktets formål ifølge vedtægter blev repeteret og det blev nævnt at distriktet p.t. består af 19 klubber med ca. 2500 medlemmer, heraf spiller ca. 2/3 i Blaksets Bridgecenter (herefter kaldet BB). Det er typisk klubberne BB, Studen, Young Sharks og One-eyed Jacks, der sender deltagere til distriktets turneringer.
Antal af deltagere i turneringerne har overordnet set været stabilt gennem de sidste tre år. Vi har tidligere vedtaget at juniorer spiller gratis, hvilket i visse tilfælde har givet en del unge deltagere.
Interessen for KM klubhold var i år dog meget beskeden, og KM for åben par er delvist blevet devalueret, idet de bedste spillere nu, i modsætning til tidligere, kan melde sig direkte til det DM, som DBf arrangerer.
Distriktets økonomi er god, idet vi under coronaen modtog kontingent uden at have mulighed for at afholde de fleste af turneringerne.

4. Aflæggelse af årsregnskab.
Kasserer Henrik Iversen fremlagde årets regnskab. Udfærdigelsen af dette har været besværligt og kunne først udfærdiges meget sent i forhold til generalforsamlingen, idet den tidligere kasserer Christian Snabes tragiske dødsfald og et efterfølgende bankskifte tog meget lang tid og var særdeles besværligt. Vores bank er nu Sparekassen Danmark.
Vi har de sidste par år budgetteret med et tocifret underskud, samt tidligere sat kontingentet ned fra 22 kr. til 10 kr. for at tilbageføre en del af formuen til medlemmerne.
Dette har medført, at vores egenkapital nu er ca. 105.000.
Regnskabet udviste et underskud på ca. 43.000, og det blev godkendt af generalforsamlingen under forudsætning af, at de to valgte revisorer også kan godkende det på et efterfølgende møde.

5. Fastlæggelse af kontingent.
Selvom egenkapitalen efter distriktsbestyrelsens mening nu er passende, synes vi dog ikke, at vi fortsat kan køre med et budgetteret underskud uden at hæve kontingentet, så det blev hævet fra 10 kr. til 15 kr. årligt pr. medlem.
6. Meddelelser fra DBf.
Vi havde fint besøg af Sus Vang fra hovedbestyrelsen i Danmarks Bridgeforbund, og hun fortalte kort sagt følgende:
- DBf har i år haft et overskud på ca. 250.000. Der var budgetteret med et stort underskud på 1.235.000 men hændelser som modtagelsen af en stor arv til DBf, færre landsholdsudgifter, en ”billigere” festival, indtægter på obligationer og stabile personaleudgifter gav i stedet det nævnte overskud.
- Hovedbestyrelsen har i forsøg på at øge medlemsantallet bl.a. i højere grad brugt FaceBook mere målrettet, fået lavet nyt undervisningsmateriale for voksne, lavet online turneringer og bedt distrikterne om i højere grad at være med til at fastholde nuværende medlemmer og rekruttere nye.
- I slutningen af juni afholdes der EM i Herning, og der vil udover landsholdenes dysten være mulighed for at deltage i EM for kvinder og EM for seniorer samt diverse sideturneringer.
- Festivalen fortsætter i Svendborg foreløbig frem til og med 2026, og der vil være enkelte nyskabelser, som kan ses på festival.dk
- Det nye format for DM for åbent par blev af DBf anset for at være gennemført tilfredsstillende med deltagelse af 228 spillere. Næste DM afvikles d. 21.+22 september 2024.
- Et onlinemesterskab i åben par afholdes d. 7.+8. december 2024, hvor feltet inddeles i to rækker efter handicap.

7. Forslag fra distriktsbestyrelsen, klubber eller enkelte medlemmer.
Ingen forslag var indkommet.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Ole Berg og Henrik kruse Petersen var på valg i år, og begge blev genvalgt. Ole fortsætter som turneringsleder og Henrik som formand.

9. Valg af to revisorer og 1 suppleant.
Der var genvalg til Leif Øgaard og Kjeld Hansen som revisorer, samt Claus Rune Nielsen som suppleant.

10. Valg af medlemmer til DBf´s repræsentantskab.
Lars Blakset og Henrik Kruse Petersen blev valgt. Får en af dem forfald finder distriktsbestyrelsen om muligt en anden deltager.

11. Eventuelt.
Styresystemet BC3 blev diskuteret. Det er blevet bedre med tiden, men hastigheden anses stadig ikke for at være optimal.


…………………………………………………………………….
Henrik Kruse Petersen (referent og dirigent)

 

Referat af ekstraordinær generalforsamling d. 29/11 kl. 18
Af: Henrik Kruse Petersen - 12/12 2023

Referat af ekstraordinær generalforsamling d. 29/11 kl. 18

Vi har på tragisk vis pludselig mistet vores dygtige og vellidte kasserer gennem en årrække, Christian Snabe, så derfor indkaldte bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling:

Dato og tid: Onsdag d. 29/11 kl. 18
Sted: Høffdingsvej 10, 2500 Valby

Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent.
Henrik Knudsen blev valgt som referent og Jens Astrup blev valgt som dirigent, og Astrup konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovlig indvarslet via mails til alle bridgeklubberne i København samt ved opslag på Distrikt Københavns hjemmeside.

2. Valg af kasserer.

Henrik Iversen, der tidligere har været kasserer i distriktet i en årrække, blev enstemmigt valgt som ny kasserer og fratrådte som følge af valget posten som revisor.

3. Valg af revisorer.

Leif Øgaard og Kjeld Hansen blev enstemmigt valgt som revisorer. Kjeld Hansen udtræder derfor af bestyrelsen i Distrikt København, som herefter består af:

Henrik Kruse Petersen (formand)
Durrin Hynes
Preben Schmidt
Ole Berg Kristensen
Henrik Iversen (kasserer)

4. Evt.
Under eventuelt blev en ansøgning fra fire juniorer om økonomisk støtte til en bridgerejse diskuteret, og det blev anbefalet at bestyrelsen afviste ansøgningen, da et sådant formål ikke menes at være forenelig med distriktets opgaver ifølge vedtægterne.